Forbrugerombudsmanden har i flere nylige sager haft sigte på bloggere, der mod betaling i kontanter eller produkter har promoveret virksomheder og produkter på deres blogs.

Det i sig selv er fint, så længe at modtageren kan identificere at der er tale om en reklame, en virksomhed har købt og betalt. Men det er netop den del, der er glippet.

På blogsne har det ikke fremgået, at det er et sponsoreret indlæg, annonce eller på anden måde betalt opslag. Og det er imod markedsføringsloven, der statuerer, at reklamer skal kunne identificeres.

Politianmeldelse og bøde

Som blogger risikerer du en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden og en efterfølgende bøde fra Politiet, hvis du ikke er opmærksom på reglerne. At du ikke kender til reglerne i sig selv er ikke undskyldende – som en jurist ville sige, så diskulperer uvidenhed ikke for loven.

Det er i praksis nok, hvis du øverst eller nederst i dine blogindlæg skriver, når der er tale om et sponsoreret indlæg.

Køber omtale og links

For virksomheder er det interessant at komme i kontakt med danske bloggere som følge af den sfære af mennesker, der følger dem. Nogle virksomheder som webbutikken Made4men.dk har en dedikeret side til emnet – andre kontakter blot interessante bloggere med tilbud.

Det er interessant både at komme i kontakt med de følgere der læser indlægget, ligesom linket fra bloggeren til virksomheden har en søgemaskinemæssig værdi. Virksomheder er derfor villige til at betale for begge ting.

I takt med at der kommer flere danske bloggere bliver det også mere udbredt at betale for blogs og indlæg. Vi er i Danmark stadig langt fra Sverige hvor blogging er mere udbredt og hvor de dygtigste bloggere tjener vel over 100.000 kroner om måneden – men de fleste eksperter er enige om, det blot er et spørgsmål om tid før vi kommer dertil også i Danmark.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *