Er du ledig på arbejdsmarkedet og søger job, men godt kunne bruge nogle flere kurser inden for en bestemt branche, er der også mulighed for det. På kurserforledige.dk er der et udvalg af forskellige 6-ugers kurser inden for flere forskellige brancher og områder.

I denne artikel kan du blive klogere på de forskellige regler og krav, der er gældende ved lediges 6-ugers kurser.

Hvornår og hvor længe?

Selvom du er ledig, kan du ikke tilmelde dig et kursus i hele din ledighedsperiode, da du kun kan få jobrettet uddannelse i en bestemt periode. Er du fyldt 25 år eller ældre, vil du kunne få jobrettet uddannelse frem til, at du har været ledig i 9 måneder eller hvad der svarer til 39 uger.

Er du derimod under 25 år og ledig på arbejdsmarkedet, vil du kunne deltage i jobrettet uddannelse frem til, at du har været ledig i 6 måneder eller hvad der svarer til 26 uger. Du har derfor kun denne bestemte periode, hvis du ønsker jobrettet uddannelse.

Ydermere skal du være opmærksom på, at du kun kan få jobrettet uddannelse én gang. Derfor er det en god idé for dig der er ledig, at du får sammensat et forløb, hvor du får udnyttet de seks uger på den bedst mulige måde. Det er tilladt, at der er afbrydelser i kursusforløbet, hvis kurset forsat er sammenhængende.

Hvem kan få dagpenge under jobrettet uddannelse?

Det er ikke alle, der er berettiget til jobrettet uddannelse, selvom de bliver ledige på arbejdsmarkedet. Du kan kun benytte dig af ordningen, hvis du endnu ikke har nogen uddannelse, er faglært eller er fyldt 25 år og kun har en kort videregående uddannelse, hvilket vil sige en erhvervsakademiuddannelse.

Har du i forvejen en mellem eller en lang uddannelse, vil du ikke kunne deltage i jobrettet uddannelse.

Selvom du er blevet tilmeldt et 6-ugers kursus, vil du fortsat skulle tjekke dine jobforslag fra dit Jobcentre hver 7. dag. Du vil dog ikke skulle være aktivt jobsøgende, men udelukkende alene stå til rådighed for formidlet arbejde i perioden.

Det kan for mange være irriterende, at skulle huske på at gå ind og tjekke ens jobforslag hver 7. dag, men ikke desto mindre kan du ikke komme uden om dette – heller ikke selv om du er under jobrettet uddannelse.

Samtidig har du mulighed for at få styrket dine kompetencer eller tilegne dig nye, hvis du tilmelder dig et 6-ugers kursus. Ofte er det meget lærerigt og du kan helt selv vælge imellem de mange forskellige kurser inde på Kurserforledige.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *